Rusland i Eurovision Song Contest

Rusland i Eurovision Song Contest
Tv-medlemChannel 1
Første fremmøde1994
Sidste fremmøde-
Bedste resultat2008
Værste resultat1995

Rusland har deltaget op til flere gange siden deres Eurovision Song Contest debut i 1994. De lagde ud med en top 10 placering, da Youddiph skaffede landet en 9. plads. Derefter gik de en mørk periode i møde, hvor de ellers sendte deres to allerstørste stjerner, Philipp Kirkorov og Alla Pugacheva, som blot skaffede dem henholdsvis en 17. og en 15. plads.

Rusland tog en pause på 2 år fra konkurrencen, og kom meget stærkt igen i 2000 med Alsou, som skaffede dem en 2. plads. Dima Bilan gentog successen i 2006, med endnu en 2. plads, med sangen "Never ever let you go". Han gjorde det dog endnu bedre da han medvirkede igen, to år senere, og vandt hele konkurrencen med sangen "Believe".

Årene efter Bilans sejr har været relativt gode for Rusland, der har nydt både anden- og tredjepladser, heriblandt kan nævnes Sergey Lazarev, der kun har opnået tredjepladser. Rusland gjorde sig især bemærket i 2012, da de sendte seks bedstemødre på scenen. De endte med en andenplads. De følgende år har været succesfulde, hvor de er kommet højt på pointlisten, dog uden sejr.

I 2017 blev Rusland udelukket fra konkurrencen i Ukraine, fordi de ikke ønskede at transmitere udsendelsen. Julia Samoilova skulle have optrådt på scenen, men måtte vente til næste år med en ny sang, hvor hun ikke klarede sig igennem semifinalen.[1]

I 2022 blev Rusland udelukket på grund af invasionen af Ukraine i februar[2].



Serebro i Helsinki (2007)
Dima Bilan i Beograd (2008)
  1. ^ Kaos fire uger inden showet: Rusland er ude af Grand Prix dr.dk 13. apr. 2017
  2. ^ "Eurovision: Russia banned from competing at 2022 Song Contest" (britisk engelsk). BBC. 2022-02-25. Hentet 2022-02-25.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy